tilbage

Land Rover Forum  

Index
145188: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 06:52:26)
Nicolai Obling (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.52.39.143)
Hej allesammen.

Jeg har i mange år haft en drøm om en land rover - primært defenderen.
Går på jagt både i DK og i udlandet og kunne tit godt bruge en terrængående bil til dette. Mit hjemlige kørselforbrug er primært korte ture. 9 km til arbejde samt weekendture til sommerhuset (110 km hver vej)

Har set denne her: http://www.bilbasen.dk/brugt/varebil-inkl-moms/land-rover/defender/25-tdi-90-hard-top/2252069

Den er uden misundelsesafgift, og jeg har ladet mig for at 300 TDIen er den af LRs motorer? Og så er det 3. sæde jo dejligt. Har gået 315 tusinde.
Virker til at være uden synlig rust. (Skal ned og se den i dag)

Jeg er ikke den store handyman, men tænker at alle kan lære at servicere sådan én?

Virker den som et fornuftigt køb for en nybegynder i LR gamet?

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh. Nicolai.
Index
145192: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 10:58:17) (svar på 145188)
Carsten Roi Hansen #7718, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.73.223.238)
jeg tror det er en rigtig fin bil, og 300 tdi er en rigtig god landrover moter. og du kan sagtens lærer at servicere sådan en

Hilsen Carsten
Index
145193: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 12:06:23) (svar på 145188)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.71.135.56)
"9 km til arbejde" kan tage livet af enhver dieselmotor.

Den når jo end ikke at blive driftsvarm.

Overvej meet kraftigt en motorvarmer, enten elektrisk 240V AC fra stikkontakt eller et dieselfyr. Det kan afbøde det værste og i øvrigt give en langt mere komfortabel pendling i de våde og kolde måneder.
Index
145196: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 15:52:29) (svar på 145193)
Nicolai Obling (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.52.39.143)
Tak for jeres svar. ;=)
Har været nede og se på den og den kørere fint.
Der er lidt rust hist og her. Ikke så slemt i torpedoen. Mest i underkanten fordørene. Derudover er der en del steder hvor lakken er "svulmet" op. Det er vel rust som kommer indenfra?
Det er vel ikke realistisk at en LR fra 1997 ikke har lidt rust der skal laves? (Eller tolereres)

Hvor meget skal man regne med at et oliefyr koster til sådan én? Hvor lang en tur er lang nok til at motoren bliver varm?

Og hvor tit skal den helst køre? Som i hvor meget må den stå stille?
Jeg skal kun køre i bil til arbejde i en kortere periode (1 år) Derefter er det cyklen. ;)

Er prisen fornuftig?
Index
145197: sv: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 19:31:12) (svar på 145196)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.59.177.102)
Personligt tror jeg ikke at det er en god ide med oliefyr - i såfald skal det være på el.

Udgangspunktet er at med korte ture - som du har skitseret - så vil det være godt med oliefyr. Men, omvendt skal du også køre nogle kilometer for at batteriet har fået den strøm retur, som er brugt til at holde liv i oliefyret......

Hvis det var den der stod til 75.000, så syntes jeg umiddelbart at det prismæssigt lyder i overkanten, når nu bilen både er 17/18 år gammel og har kørt 315 tkm, men det er bare min mening.

Der hvor lakken er svulmet op, er der alu-pest.
Index
145217: sv: sv: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (29-09-2014 08:24:44) (svar på 145197)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 188.176.250.54)
Oliefyr bør ikke give nogle problemer mht. strømforbrug - naturligvis forudsat, at batteri, generator og starter er i rimelig forfatning og motoren er nogenlunde villig til at tørne og starte; hvilket oliefyret jo også øger chancen for.

Jeg har de seneste år ganske hyppigt kørt 4½ km til/fra en fast kunde på alle tider af året i min Td5. Bruger oliefyret flittigt, også om sommeren, og har aldrig har problemer med at holde strøm på systemet.

Oliefyr er guld, og det er en helt anden fornøjelse altid at kunne sætte sig ind i en tempereret bil, hvor motoren spinner som en mis, gearolien er nogenlunde flydende og ruderne både afduggede og isfri.

230 V varmer er til sammenligning ret ineffektiv, bøvlet pga. behov for kabel samt dyr i drift.

Hvis der, mod forventning, skulle opstå behov for lade ekstra på batteriet pga. oliefyrets forbrug, så kan du jo bare sætte en lille vedligeholdelseslader på en gang i mellem, når du er hjemme på egen matrikel. Der er i hvert fald ikke mere bøvlet end at slutte en 230 V motorvarmer til hver gang du stopper bilen.

/Jens
Index
145198: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 19:56:17) (svar på 145188)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 188.176.169.213)
Sikke noget vrøvl at 9 km skulle tage livet af en dieselmotor..
Jeg har kørt 9-10km på arbejde hver dag i 23år uden problemer - EVER!!!
Kør en god lang tur af og til ( det gør man jo alene for fornøjelsens skyld alligevel og du skal jo i sommerhus) og vær ikke nærrig med olie og olieskift!!
Diesel oliefyr er også klart at anbefale! Klart 220v motorvarme overlegent!!
Men klart skal batteriet lades ordentligt op med lange ture eller intelligent lader.
Hvis bilen og dig passer hinanden og prisen er fin, så spring da endelig ud i det..
ALLE kan lære at passe og servicere en LR!! Det er bare et spørgsmål om vilje!!

Index
145202: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (28-09-2014 00:04:09) (svar på 145198)
Ture Schönberg-Hemme #6040, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 212.10.144.25)
Jeg har ca 1 km på arbejde og tager gerne min bil - jeg har Aldrig haft problemer med motoren af den grund - husk blot at køre en god lang tur med mellemrum. Der hvor du skal koncentrerer dit focus er på rust - ikke ir,men rust i de bærende dele eller torpedo og vanger

Mvh Ture i 110 med masser af rust i dørene
Index
145199: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 20:32:55) (svar på 145188)
Nicolai Obling (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.52.39.143)
Alu-pest?

Hvad dækker det præcist over? Er det noget man skal bekymre sig over?
Index
145201: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (27-09-2014 21:21:27) (svar på 145199)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.176.247.146)
Alu-pest er tæring eller ir. En del af bilen patina.
Prisen kan altid diskuteres, men du har set faktura på det, der er blevet lavet, kan du funder over, om du vil give 75.000 eller kun 70.000 DKK...
9 km på arbejde. Ja, oliefyr koster omkring 10.000 monteret. God investering. Hvis du afdækker køleren lidt, bliver maskinen hurtigere gennemvarm.
Jeg kører OneTen - synes, livet er for kort til 90"..
Index
145206: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (28-09-2014 08:42:23) (svar på 145199)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
I virkeligheden er der vel tale om "galvanisk tærring" Aluminium er jo sådan set i praksis næsten uforgængeligt. Men kommer det i berøring med stål vil der ske galvanisk tærring og aluminiumen vil korodere hvilket viser sig ved at det langsomt bliver til hvidt pulver.

Efter hvad jeg har ladet mig fortælle skulle dette være særlig udtalt på 90/110'ere (Defenders) fra 80'erne da mann af sparehensyn valgte at bruge en ringere legering end den legendariske "birmabright" der blev brugt på seriebilerne. Især dørene der har et alu-skind bukket om en stålramme er udsat for galvanisk tærring. Nye døre kan købes, men de er ikke billige. Med mindre da man udskifter dem med seriedøre. Mere simple måske men mere robuste.

I det hele taget er jeg enig med Ole. Drømmer du om en Land Rover så er det bare at springe ud i det. Men som ved alle gamle biler, så skal man se sig godt for. Jeg vil mene at det største problem ikke er alu-karossen, den kan altid fikses, det største problem er chassis-ramme og torpedovægen. De er udsatte for rust.

Nederst på forside af dette site ligger der en vejledning til køb af seriebil. Den kan langt hen af vejen også bruges til ældre 90/110'ere.

Knæk og bræk med jagten på din drømmebil

Mvh Niels
Index
145208: sv: sv: sv: Defender 90 300 TDI 1997 (28-09-2014 10:31:05) (svar på 145206)
Nicolai Obling (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.52.39.143)
Hej allesammen.

Mange tak for jeres respektive input. Det er rart at høre at man kan få hurtigt og gedigen viden om diverse problemer med sådan en dejlig gammel maskine.

Torpedoen og de bærerende dele virkede så godt som frie for rust. Det der faldt i øjnene var alupesten. ;)

Jeg tror at jeg byder på den til en pris som levner lidt råderum til diverse småting, men jeg ved naturligvis godt at en defender er en bil som der vil komme reparationer på. ;0)

Glæder mig til at komme igang med min drøm! ;)