161223:
sv: Partikeludledningstillæg (03-05-2019 22:45:54) (svar på
161219)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (
ip-adr: 92.241.201.92)
En 300 Tdi er for gammel for at kunne få gavn af et partikelfilter. De filtre, som f.eks. Lavmand tilbyder, er designet til motorer med en lav forbrændingstemperatur, dvs. at en LR med Puma-motor kunne få gavn af et partikelfilter. Der blev udviklet mange forskellige filtersystemer for at nedbringe NOx og partikler fra dieseludstødningsgasserne. De var dog beregnet til eftermontering på busser og lastbiler - og tilsvarende store - og prisen var dengang ret heftig: 48.000 DKK - De var seriegodkendte, dvs. at efter monteringen skulle køretøjet til syn, hvor monteringen blev kontrolleret og godkendt ved tilføjelse i reg.-attesten. Da krav om DPF på køretøjer under 3.500 kg først kom for nogle år siden, blev der heller ikke udviklet filtre til f.eks. en 300 Tdi. Partikelfilterafgiften eller afgiften for manglende DPF er ikke andet end lovligt tyveri begået af SKAT ved højlys dag. Hvis Lavmands har et filter, der evt. kan bruges (hvilket jeg ikke tror, de har), så følger der naturligvis den nødvendige godkendelse med og du skal ikke selv bøvle med det. Det er derfor, at produktet er seriegodkendt.