sv: ny rover ejer? (31-10-2013 08:59:08)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
He he, jeg er med Kenneth her. "Ældre, økonomisk overkommelig og pålidelig i hård vinter." Den slags køretøjer er der vist langt i mellem. Uanset mærke. Men de findes utvivlsomt. Find først ud af hvor mange penge du vil bruge og hvilket køretøj der passer dig. Land Rover findes trods alt i mange udgaver.
Og så lige en ting mere. Det er langt fra gratis at køre i Land Rover. Nu er penge jo noget underligt noget. F.eks er 2000,- kr for nogle hvad der er at rutte med i en måned, for andre er det et par almindelige sko. Så om det er dyrt at holde en Land Rover afhænger jo helt af pengepung, og evner ikke mindst. Kan du leve med en gammel seriebil og ikke har det store kørselsbehov, så kan det være en ganske billig fornøjelse. Men det kræver at du har lidt teknisk snilde selv, eller har kontakt til nogen der har. Det er jo så en af de bedste ting ved denne klub, man får hurtigt nye kammerater der vil hjælpe en med ens nye legetøj. Men du skal tage det for netop det. En hobby, der også kan køre dig på arbejde. For en seriebil kræver trods alt lidt opmærksomhed og vedligehold. Nogen mere end andre, sådan er det med alle brugte biler. De ældste 90/110" ere er vist nede i seriebilspriser, men også de kræver opmærksomhed og rygtet vil vide at de næsten er i dårligere kvalitet fra fabrikken, der kæmpede for sin overlevelse i 80'erne. Så er der Discovery'er og freelandere, også de kan købes billigt, men også her skal man være på vagt overfor rust og slid osv. Der er delte meninger om disse modeller, når vi taler om 15-20 år gamle biler. Nogen er yderst tilfredse andre synes det er det værste l**t, da der er en masse el der kan drille og nogen døjer med rust. Så er der Range Rovere, dem ved jeg ikke så meget om, andet end at ejerne synes at beklage sig over brændstofspriser og manglende reservedele.
Så er der nyere modeller, de er utvivlsom mere pålidelige, men naturligvis også dyrere, også i service.
Det bedste er som det foreslås at tage kontakt til den lokale Land Rover Region. Mød op til et arrangement og se lidt på de modeller medlemmerne kommer i. Prøv at få lov til at sidde i et par af dem. Er du en stor mand kan en Defender være en trang oplevelse. Især de nye. Jeg kan f.eks snildt være i min Serie IIa men det kniber i en ny Defender. Der er simpelthen så meget polstring at jeg ikke kan få knæet op mellem døren og rattet. Og det er jeg nødt til hvis jeg skal have foden på koplingen. Så for du også et varietet indtryk af priser og pålidelighed osv.
Og ja Land Rover entusiasme er en lidelse. Der er en grund til at det kaldes engelsk syge. Eller som der stod på mange Land Rovers i England. "it's a Land Rover thing, you wouldn't understand!"
Mvh Niels