Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: GPS - hvad er godt? (14-02-2006 19:50:21)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl
Hej Mikkel

For et par uger siden købte jeg en Garmin nüvi 350 - dels fordi forhandleren fortalte at den nye SiRF teknik ville gøre at jeg havde forbindelse overalt, dels på grund af det handy format.

Hvis behovet er bilnavigation fra A til B, hvor B vel at mærke er en adresse nüvien kender, så virker den med usvigelig sikkerhed. Jeg blev dog noget forundret over at flere steder, vi har besøgt i Norge ikke kunne indtastet - selv ikke postnumre, som jeg ved eksisterer.

Jeg har returneret den til forhandleren, men hvis du vil gi' et bud, så henter jeg den gerne igen. Du skal få en go' rabat, hvis jeg til gengæld slipper af med min tilgodeseddel.

Uden kendskab til GPS overhovedet gik jeg ud fra at enhver moderne GPS kunne navigere på grader, minutter, sekunder, på decimalkoordinater og ligeledes på forskellige datums og på UTM-zoner, men det kan en nüvi ikke.

Jeg blev også hurtigt sur over at den ikke , med dansk menu, accepterer æ, ø og å. Man kan søge i de eksisterende ting med hhv. ae, o og a - med det virker på mig lidt irriterende i en moderne DANSK GPS.

Man kan indlæse egne POI-filer, men nüvien omdøber dem til samme navn, så hvis man f.eks. indlæser en fil med danske kirker og bagefter en fil med danske slotte, så overskrives kirkerne - det synes jeg ikke er godt nok. Desuden kan man ikke søge ordentligt i egne POI'er - eks.: Århus Domkirke (Arhus..) giver resultatet "Eksisterer ikke", men søges på Domkirke, så kommer der otte - bl.a. Århus Domkirke - det er heller ikke godt nok.

Nüvien har en såkaldt Rejse menu (Travel kit), men med tanke på lydkvaliteten, kunne jeg ikke forestille mig at bruge den musik - det er ganske enkelt klasser under de allerfleste bilradioer. I det hele taget ser jeg Rejse menuen(lydbog, mp3, simpel regnemaskine, valutaomregner, verdensur m.m.) som fyld uden praktisk værdi, men det er der sikkert mange meninger om.

Endnu en gang - nüvien virker upåklageligt der, hvor kortene er gode nok, og det er jo det den er beregnet til.

Ønsker man fuld frihed til at navigere on/off-road, så ved jeg ikke, hvilken GPS man skal vælge - jeg leder fortsat.

Mvh. JL
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "skruefjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.