143320:
Opfølgning - Varmeapparat RRC - udskiftning (22-06-2014 21:41:34) (svar på
143025)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 87.63.237.146)
Så fik jeg udskiftet matrixen her i weekenden. Og i har ret - det er ikke specielt svært, bare besværligt. Grundlæggende skal alle paneler omkring varmeapparatet pilles ud, dvs. topdash, frontdash, midterkonsol-sider, panel under rat, speedometerkasse, og tæpper. Så skal slangerne af ude i motorrummet, 4 bolte ud i kabinen, og så kan hele varmepakken løftes ud. Man behøver ikke at røre ved nogen a/c dele overhovedet. Der er mange slanger og stik at holde styr på, og det kan anbefales at mærke dem efterhånden som man adskiller. En del af varmeapparatbunden (lavet af plastic) kan skydes ud, men desværre ikke nok til at matrixen kan komme ud. Jeg valgte ikke at adskille det hele (der er mange clips, skruer og trækstænger at holde styr på), så jeg skar bunden op, og skiftede den vej. Tog under 10 minutter. Så limede jeg mine slidser i med Pattex montagelim. Der er ingen fysisk påvirkning af bunden, så jeg er sikker på at det holder. Samlet tidsforbrug: Adskillelse: 8 timer (inkl. pauser). Samling: 5 timer (inkl. nogle panelhuller, der pludselig ikke sad ud for hinanden. Man taber iøvrigt kun 1-2 liter kølervæske undervejs, fordi slangerne sidder som de højeste komponenter i systemet.
Som sagt, står der i RAVE originalmanualen at det er tidssat til 6½ time på værksteder, det må man simpelthen beundre...