62770:
sv: sv: sv: sv: sv: Næsten en Land-Rover (02-05-2008 14:13:48) (svar på
62761)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.160.111.120)
Hi Niels Erik
Så vidt jeg erindrer, producerede Austin biler på fabrikkerne Cowley, Longbridge og Adderley Park. Serie I blev produceret i Longbridge og Serie II i Adderley Park, da Longbridge skulle bruge plads til produktionen af Mini. Adderley Park fungerede også som eksperimental- og udviklingscenter for så vidt angik Gipsy.
Bilens navn er lidt tricky, både med hensyn til stavning og betydning, omend Austin nok har ment det i betydning af en bil til all-round brug. Men den officielle stavemåde var mig bekendt Gipsy.
Gipsy: sigøjner, kædetromle, kabellarhjul, campering, picnic
Gypsy: lille bil, møl
Gippo: Ægypter, ægyptisk soldat eller cigaret, sigøjner
Gipsy var i produktion fra 1958-1967. Og der blev angiveligt produceret 21.208 eksemplarer. Da koncerngruppen British Leyland havde overtaget både Austin og Land Rover stoppede produktionen af Gipsy til fordel for Solihull-bilerne.
Der var to Austin A70-baserede karrosserivarianter med akselafstande på henholdsvis 2286 mm og 2819 mm og med uafhængig Flexitor-gummiaffjedring og motorer, en 2199 cc benzinmotor og en 2178 cc dieselmotor.
Til forskel fra Solihull-bilerne havde Gipsy karrosseri af stål, hvilket også gjorde den mere sårbar. Rustproblemer var langt større end de aluminiserede ekvipager fra Lode Lane.
Austin Champ var en tidligere tidlig 50'er model produceret på Longbridge-fabrikken og baseret på en Rolls-Royce motor og primært anvendt i militært regi omend der i mindre omfang blev produceret en civil udgave baseret på A70 Hereford-modellen. Produktionen stoppede i 1956.
Med hilsen og god weekend
Morten