Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: More power - Rover V8 viden om 3.5, 3.9, 4.0, 4.2 & 4.6 (03-03-2011 18:15:06)
Mads Bak Petersen #5391, reg. nsj
Hej Thor

Det var godt et spørgsmål der vil frem over vejen. Det er mange timers læsestof i diverse land rover litteratur og søgen på nettet.

Jeg har selv en 3.5 v8, motoren var død og jeg gik også med mange tanker omkring power og mere kubik. Jeg endte med at gøre følgende. Jeg tog en 3.5, skilte hele maskinen af. Kontaktede et firma i england der hedder v8tuner og købte dele og fik også gode råd der. Fik honet blokken op i overstørrelse, fik slebet krumtappen. Samlede det hele med 9,75:1 stempler, EFI knast, ny olie pumpe,nyt vippetøj, rullekæde, Headers, elektronisk tænding, stromberg karburatorer 4 trins LT95 RR gearkasse der har højere gearing. En fornøjelse at køre med for en rimelig penge og det har været sjovt (Det tog dog lidt længere tid end først antaget). Jeg havde også drømme om noget 4,6 med sprøjt og megajolt. Men det koster jo, og tænkte hvor ked af det jeg ville blive når jeg havde dræbt sådan en 4.6'er i et mudderhul i Polen. Du skal gøre op med dig selv hvad behovet er. Skal du køre terræn bør du ikke sætte 4 portet Weber/Edelbrock karburator på, da den så vil hoste og måske gå ud ved længere tids hældning. Men hvis det kun er til landevej er den karburator superfed.Hvis du skal langt væk på overlanding skal du ikke have en for meget "Gadget" udstyret motor da det nok er nemmere med noget der simpelt (Ihvertfald i min verden). Man kunne jo vælge en 3.9 med indsprøjtning. Men de kan flække i blokken da forringerne er temmelig tynde. Så skal man ud i en med tophat linere. Og det er igen noget der koster. Samtidig er det jo altid spændene at købe en brugt motor, hvad er tilstanden. ? v8'eren bliver jo hurtigt slidt på knasten og kæden, (Derfor satte jeg rullekæde på). Så måske kunne det betale sig at købe en komplet bil (3.9 Disco eller RR) og flytte hele drivlinen over. Det er der også en del i klubben der gør. Men igen hvad siger pengepungen, evnerne, og behovet ?

Mål: Ja alle motorerne har ens ydermål, da en 3.9 l er en 3.5 blok med smallere forringer (Læs, mere boring, større volumen), en 4,0 er en udviklet 3.9 også med hensyn til motorstyring. en 4.6 er en 4.0 med anden krumtap der giver de sidste 0,6 l.

Gearkasse: lt95 4 gear,lt85 5 gear, lt77 fra rr 5 gear, ZF4hp22 automatgear, RR automatgear og der er sikkert flere Autobokse.

Karburator: Ja til alle, Du skal dog have et gammelt forkammerdæksel på 4.0 og 4.6 l da de kører uden strømfordeler. ja til indsugning manifolds. Til offroad er SU og Stromberg de bedste.

Holdbarhed: en 3.5 l eller de nyere cross boltet 4.0 4.6 l. Og endnu bedre dem hvor der er lavet tophat linere. Som forhindrer de revner i forringerne.

Motorydelsen: Ja hvis du vil køre offroad, så pas på med ikke at hente for mange heste ud ved for høje omdrejninger, du får aldrig udnyttet dem, søg hjælp og vejledning hvor du køber delene. Men klart en 4.6 med sprøjt og megajolt skal nok få liv i kareten. Hvis ikke du skal høre på bankrådgiveren.

Søg på nettet efter motorer hos de engelske ophuggere. Eller RPI, Real steel, V8tuner. Der er flere..

Håber du fik lidt svar, skrevet ud fra mine egne erfaringer og viden. Så du må tage det ud fra dette.

Mvh
Mads
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "skruefjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.