sv: sv: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 21:34:32)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hej Søren.
Tak for kritiken :) og nej der er som sagt aldrig ret mange til salg af gangen. Som Michael også er inde på, så kræver det lige lidt tålmodighed.
Og så er det også rigtigt at man kan være heldig at falde over en militær seriebil evt en lightweight der har kørt få tusind kilometer, siden henstillet i depot for så at blive solgt for en slik på en militær auktion. Har lige haft besøg af den sidste lightweight der blev solgt på militær auktion for nogle år siden. Den havde gået små 10.000 km og stod som ny. Den havde kostet omtrent det halve inkl afgift af hvad du er parat til at give. Ejeren var så også mekanikker, så selvfølgelig blev den passet. Hvilket jeg tror gør sig gældende for de fleste af dem der kan sige at de ikke har problemer med deres seriebil. De har været heldige eller dygtige eller begge dele til at erhverve sig en rigtig fin seriebil, og så passer de på den med en entusiasts nidkærhed, så der ikke når at opstå problemer.
Regn med at der vil være problemet, til gengæld kan alle problemer, modsat moderne plasticbilers, løses, om ikke andet så ved venners hjælp. Du har allerede en mekanikker som ven. Det er en god start. Og så er en seriebil altså sjovere end en GolfII, som dog også har sine begejstrede tilhængere der elsker den for det den er.
Knæk og bræk med at finde den rigtige Land Rover!
Mvh Niels