sv: sv: sv: Nummerplader Serie IIa 1965 (26-05-2020 22:34:03)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn
Jep det er rigtigt. Jeg kunne dog ikke slippe afsted med en historie om at jeg kendte en der kendte nogen. ;) Først efter en skriftlig ansøgning til færdselsstyrelsen, fik jeg lov til at få en kvadratisk nummerplade foran. Præcis som Hans-Aage o. a. Argumentet var at den aflange, enten sad for udsat på kofangeren, eller for skjult i kølergrillen. Den åd de.
Jeg fik en tilladelse underskrevet Birthe Rønn Hornbech, der altid skulle medbringes under kørsel. Så vidt jeg husker måtte jeg betale 600kr for pladen, men jeg kan huske forkert. Det er mange år siden. Ikke ret længe efter hostede jeg op med de 9.000,- det kostede dengang i afgift at få den på hvide plader. Jeg kom aldrig omkring til at søge om kvadratisk nummerplade foran igen, og nu kan det være ligemeget. De "amerikaner-plader" man kalder kvadratiske idag, passer jo ingen steder rent æstetisk.
Jeg har vænnet mig til at have den aflange plade siddende på den nederste del af grillen. Der sidder den nu meget godt. Vognen har også fået et lidt andet udtryk over de sidste 10-12 år. :)
Mvh Niels