Midtmontering af spil? (31-08-2004 15:16:53)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Hej Forum!
I et tidligere indlæg (indlæg #17166) spurgte jeg om ideer til montering af spil.
Der fremkom et forslag om at montere spillet under ladet (min bil er en 110" HCPU) og så lave et system således at wiren kan trækkes ud gennem henholdsvis forkofanger og bagvange.
Efter at have kigget lidt på undersiden af bilen virker det egentlig som en meget god idé. Der er faktisk ret meget plads under det lad, - vel og mærke uden at bilen taber frihøjde overhovedet! Faktisk kan både spil og ekstrabatteri monteres samme sted.
Men hvordan laves et system således at wiren kan trækkes både forud og bagud?
Jeg har set et sådant system på en Volvo Valp. Der blev wiren trådet igennem forskellige wireblokke fastgjort til chassiets ene langsgående vange. Kan et landrover chassis virkelig holde til det? Jeg kunne forestille mig at man nemt kunne trække noget skævt!
Masser af spørgsmål... Håber på nogle svar!
Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad