sv: sv: sv: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 21:34:12)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
Hej Søren!
Jeg har ikke selv været ude for netop det, men det er et kendt problem, at man ved renovering af en gearkasse kan komme til at vende synchroenheden forkert; symptomerne på det skulle være, at gearkassen et stykke tid virker OK, men efterhånden får gearkassen tendens til at hoppe ud af 3. gearet.
En anden mulighed kunne måske være, at en eller flere af de tre små metalclips, der holder sammen på synchroenheden er hoppet af, hvorved enheden tilter og vanskeliggør gearskift. Det KAN lade sig gøre at sætte andre clips i uden at tage gearkassen ud, hvis man er i besiddelse af en tålmodighed, der svarer til at tømme Bagsværd Sø med en teske, men jeg ville nu hellere tage gearkassen ud og lukke op for at se tingene nærmere efter. Inden du piller gearkassen ud kunne du jo lige tappe gearolien af og se, om der kommer mere ud end gearolie; hvis der gør, og det der kommer ud ligner resterne af gearhjul, så er der nok ingen vej udenom gearkasseskift/ny renovering, desværre.
Jeg vil håbe for dig, at Poul-Erik har ret i, at det kan være en fejljustering af skiftegaflerne, for det er måske også en lidt bøvlet affære at justere dem ind, men det er BETYDELIGT nemmere end at bytte rundt på gearkasser!
Venlig hilsen
Jørgen Lundrup