Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Norsk 109" ex-mil hva gør jeg? (22-05-2007 23:22:17)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hej Jacob

Jeg har lige fået en LR i den prisklasse du nævner. Jeg var lige ved at miste modet efter måneders søgning. De få biler der var til salg, og som jeg havde råd til, var,på trods af ejernes forsikring om det modsatte, i en sørgelig stand. Så lige pludslig var der en rigtig sIIa til salg lige "henne om hjørnet". Totalrenoveret og det hele. Den går som en symaskine, men naturligvis, på en 42 år gammel bil er der da småting, utætte pakninger og en kardan der skal skiftes o. lign. Men i grunden ikke mere end på den 20 år gamle Escort, jeg lige har skilt mig af med. Og så er det jo sjovt at skrue. At have veteranbil er nemlig en hobby.

Hvis du vil bruge en 25-30 år, eller ældre bil som hverdagsbil, må du nok være parat til at tage bussen et par gange om året, præcis som hvis du kørte i en 20 år gammel Escort eller Kadett. (Trust me. I know!)

Det bedste er at delene ikke koster meget og der er altid en du kan ringe til, og som vil hjælpe dig. Jeg har oplevet en helt utrolig imødekommenhed, når jeg ringer til andre medlemmer der, hvis de ikke selv kan hjælpe, kender en der kan.

Du skal dog nok regne med at du selv kommer til at skrue lidt i den også. Læg et par tusind til side til værktøj, værkstedsbøger og den slags.


Mit råd som serie, og Land Rover novice er at du skal væbne dig med tålmodighed, der kommer gode serie-biler til salg fra tid til anden, også i Danmark. Du skal bare se dig godt for. Min erfaring er, at på så gamle biler som seriebiler, er alderen underordnet, det er hvordan de er passet der tæller. Download Stefan Wandels guide til førstegangs serie-købere, den ligger på hovedsiden i nederste højre hjørne. Den brugte jeg meget, den giver et godt billede af hvad du skal kigge efter.

Husk at de billige klassiker og veteranforsikringer forudsætter en anden bil som hverdagsbil. I hvertfald hos Nordisk Veteranforsikring.

Tilbage er der bare at at sige "god jagt"
Håber vi ses i klubben.

Hilsen Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "aksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.