113384:
sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 13:18:25) (svar på
113380)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Allan.
Jeg tror ikke du finder nogen her, der har sådanne kontakter - og hvis de havde, så havde de nok en bil på gule plader, og dermed ingen grund til at bruge dem:-)
Man kan jo vende det om: Hvorfor skal registreringsafgiften på personbiler være 130% højere, bare fordi man har behov for at have sine børn med? Dette samtidig med at politikerne siger at der fødes for få børn i Danmark.
For at blive ved dit spørgsmål, så giver det jo heller ikke mening at dieselbiler med gule plader tilsyneladende ikke udleder partikler, da de jo er fritaget for at betale strafafgift for manglende partikelfilter.
Fortalerne vil jo sige: "jamen man skal jo have rabat, fordi man ikke kan udnytte bilen fuldt ud:´("
Så er der jo heller ikke noget rimeligt i, at en ejer af en Lamboghini ikke kan få rabat, for den stakkel har jo hverken bagsæde, eller et ordentligt bagagerum.
Jeg tror bare, det er endnu et eksempel på, at den danske bilbeskatning er helt ude i skoven. Det er lappeløsning på lappeløsning.
Efter min mening skulle man beskattes af hvordan man bruger sin bil, i stedet for at det kun er afhængigt af hvad for en bil det er. Det vil sige hvor man kører og hvor meget bilen forurener. Så kunne der evt. gives et fradrag såfremt man kørte erhvervsmæssigt. Desuden kunne man have de biler man har brug for, og så kun bruge dem fornuftigt. I stedet for at have en eller anden lille l....bil, der ikke rigtig lever op til nogen af de krav man har til sin bil. Man kan jo kun forurene i en bil ad gangen.
Jeg ville ikke have noget imod, at betale 3-4 gange så meget per kilometer i en Defender, i forhold til hvad jeg betaler i min Audi. Som det er nu er forskellen i prisen ca. 10 gange, selvom forskellen i forureningen kun er ca. 3-4 gange. Til gengæld er en Defender 110 STW. noget af det mest anvendelige stykke køretøj man kan have (efter min mening).
MVH Jakob Edelvold Scheibye