tilbage

Land Rover Forum  

116169: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 17:41:07)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.165.164.98)
Da den tidligere tråd blev spammet til med ligegyldige, ondsinde bemærkninger, for til sidst tilsyneladende at blive slettet, og da emnet har min interesse, prøver jeg lige at genoplive den:

Hvordan får man en bil, købt i UK fragtet lovligt hjem til DK ??

Kan man, som nogen var inde på, købe en forsikring for en måned, som dække hele EU minus DK ?

Kan man "overtage" sælgers forsikring til man er hjemme ??

Findes der billige autotransport firmaer, som alligevel kører tom vogn til DK ?

Var der ikke noget om, at reglerne for faste prøveskilte (danske) var blevet ændret, så disse gælder i dele af EU (kun i forbindelse med export af biler ?)


Brugbar, praktisk erfaring, og link søges, ikke gæt eller uvedkommende kommentarer, tak :-)

1270
Paw

116175: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 18:13:54) (svar på 116169)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.82)
Hej Paw.

Hermed besvarelse af ét af dine delspørgsmål ang. brug af danske prøveskilte og -mærker i udlandet.

Som du vil kunne se af følgende link, kan danske prøveskilte/-mærker kun bruges til udgående trafik til/gennem Tyskland; ikke til hjemgående. Og ingen af vejene i andre lande.

http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1875482&vId=0&search=pr%F8veskilte*

Mvh Søren R.
90" 50th V8

116176: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 18:18:58) (svar på 116169)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.208)
På Skats hjemmeside findes hele opskriften, men essens er, at du ikke må køre gennem Tyskland til Danmark med prøveplader, men omvendt er der intet problem.

Det lyder skørt, men sådan er det nu.

http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1875482&vId=0

På FDMs website kan du læse:
http://www.fdm.dk/trafikken/danske-proeveplader-til-tyskland

Jeg ville få sælger til at køre bilen til Harwich, bestille en oneway til Esbjerg og på den måde komme til Kongeriget, hvor du så sætter danske plader på..


http://www.dfdsseaways.com/mini_cruises/esbjerg-harwich/ferry_to_denmark_harwich-esbjerg/


Skulle du få lyst til at hente en bil i Tyskland, kan du læse reglerne her - på tysk selvfølgelig:
http://www.deckungskarten.eu/?kw=prøveplader%20tyskland&gclid=CICjqO33lawCFUNkfAod-01QoA


116180: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 19:06:32) (svar på 116176)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 79.138.252.221)
Har just talt med engelskmand (skotte) om problemet. Har bekræfter man ikke bare kan smide købssummen og køre afsted med bilen; det tillader forsikringsforhold ikke. Autotrailer- eller til-færge-løsning er nok hvad der skal til. Mht. prøveskilte skal man så huske at få bilens tidligere
registreringsnr. også selv om engelske plader.
116207: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 22:07:03) (svar på 116176)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.82)
Paul, kan du med din fine forståelse for tyske forhold evt. tolke ud af et link som følgende, om nogle af de 10 forskellige slags "Kennzeichen", man kan læse om i informationsmenuen i venstre side på følgende link, evt. er at sammenligne med danske prøveplader? Altså om nogle af dem ville kunne bruges til lovlig/forsikret transport gennem Tyskland op til den danske grænse?

http://www.im-auto.de/autokennzeichen.html

Mvh Søren R.
90" 50th V8

116233: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 13:32:08) (svar på 116207)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.228)
Vedr, tyske forhold, så kan man via netshoppen købe både forsikring og røde nummerplader (Ausfuhrkennzeichen).'Man kan også få sælger til at hjælpe sig på det lokale *Zulassungsstelle* eller Ordnungsamt.

http://www.nondos.com/preise.html?gclid=CO60sJb4l6wCFcMOfAod0wvqDw

Er sælger en virksomhed, så gør handlen afhængig af, at bilen er 'zulassungsfähig für den Export, mit Ausfuhrkennzeichen und Versicherung versehen.'

Hvis bilen ikke kan kørte ved egen hjælp og ikke opfylder mindstekrav mht sikkerhed, kan man ikke få Ausfuhrkennzeichen og bilen skal transporteres med lastbil ( eller andet). Reelt skal bilen gennem et minisyn før de røde tidsbegrænsede nrplader udleveres....

116236: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 13:35:16) (svar på 116233)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
Hej Paul.

Hvis man kan købe "de røde plader" via en webshop, hvor kommer "minisynet" så ind ??

Ikke at det er relevant, da jeg har en samarbejdspartner i DE som kører bilen til grænsen, på sine "dealersplate", når jeg henter biler dernede, men er blot nysgerrig..

1270
Paw
116237: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 13:40:28) (svar på 116236)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.228)
Det var et godt spørgsmål og jeg undrede mig også bare lidt, men sådan står det skrevet på websitet. Jeg har ikke umiddelbart kunne finde svaret. Men det er udstederens ansvar, at det bliver gennemført, dog er det førerens ansvar, at bilen kan køre og er i forsvarlig stand!
116248: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 15:45:00) (svar på 116237)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.143.232)
Regler for danske prøveskilte er jo at bilen de hænges på, skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand; så på det område er det jo det samme.
116181: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 19:07:31) (svar på 116169)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 188.176.168.16)
Shipley.com
Transport af alt muligt på auktions basis..
Måske er der et billigt bud!
Ellers få sælger til at køre bilen på færgen, hvor du så selv overtager den på prøveplader.
116185: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 19:45:39) (svar på 116169)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 94.191.135.125)
Jeg er da ked af, hvis du synes mit indlæg var ondsindet. Jeg husker ikke helt præcist, hvad jeg skrev, men ondsindet????

Nå, men mine mange, selvoplevede, personlige erfaringer går på, at den med at opnå tilladelse til at køre i bilen i England, er stort set ikke eksisterende. Skulle det lykkes dig at komme igennem med lodder og trisser, så vil det tage ganske lang tid og blive meget dyrt. Det kan da godt være, at hvis man kender en, som kender en, der har trykket dronningen i hånden osv osv

Husk, at fordi der hænger nummerskilte på skøjten i England, er det overhovedet ikke lig med, at der er en forsikring på den, SLET IKKE!!!! Vi kan ikke kalkulere med, at alle andre lande indretter sig efter dansk lovgivning. Hvis man kaster et blik ud over en engelsk ophuggerplads, vil man se, at stort set alle biler bærer nummerskilte. Hvem pokker forestiller man sig, skulle stå for at forsikringsdække alle disse vrag?? Altså de er IKKE forsikrede og man ryger lige lukt i Helvede, hvis man kører i en sådan bil, hvis der sker en ulykke.

Jeg gjorde det til et ufravigeligt punkt i handlen, at sælger skulle sørge for at levere bilen i Harwich. Derfor er det en fortrinlig ide, at handle bil tæt ved Harwich. Kræv det på forhånd, så sælger er klar over konditionerne, inden du okser afsted efter en bil, og betal ikke før I står på kajen.

Jeg forsøgte som regel at få en havnearbejder til at køre bilen ombord, men det gad de overhovedet ikke høre tale om. Det måtte jeg selv beflitte mig med, og listede derfor selv bilerne ombord med yderste forsigtighed. Det er ikke særlig rart.

Alle mine forsøg på at tegne midlertidige forsikringer her hjemme fra, bliver altid mødt med hånlige og nedladende afvisninger. Jeg har flere gange forsøgt ved Forsikringens Hus, da der er vedholdende rygter om, at det er en mulighed. Dette hus kan man ikke ringe eller maile til, selv om der opgives både tlf. og e-mail adr, og mit forsikringsselskab, Codan kender intet til det. Men rygtet eksisterer, så nogen er vel lykkedes med det? Men accepterer engelske myndigheder så denne forsikring?

Man kan leje tyske eksportplader på grænsen: http://www.daniatruck.com/nummerplader.html
Læs grundigt på lektien. I princippet skulle de gælde alle vegne, men det er aldrig lykkedes mig at få dette bekræftet 100%, idet man henviser til, at ikke alle landes myndigheder kender disse plader, og derfor ikke vil acceptere dem. De gælder i hvert fald i Tyskland og formentlig i Italien.

Held og lykke med projektet! :-)

Med angst og frygtsom hilsen!
Knud
116190: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 20:43:44) (svar på 116185)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.242.57)
Jo tak Knud, din ordekvibrilliske livshistorie bidrager ikke med noget nyt. Tvært imod besværliggør den rationel emnesøgning.
116197: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 21:21:55) (svar på 116190)
Morten Hermann Jensen #5940, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.198.62.22)
Jeg Har selv hentet en bil i UK og kørt den hjem.

Bilen var med MOT - syn.
Da forsikringen følger ejeren eller chaufføren, tegnede jeg en personlig forsikring for mig og bilen, via tempcover.uk. Det koster kassen, men du kan skaffe den hjemmefra via nettet og den udstedes også til EU-borgere.
Hjemmefra havde jeg købt prøveplader på motorkontoret.
På færgen påklæbede jeg prøvepladerne og var i stand til at kører fra Esbjerg og hjem, lovligt og forsikret.

Jeg sejlede Harwich-Esbjerg.

Nogle vil nok mene at der er billigere at kører sydom, men her er der bøvl med forsikring og prøveplader. Desuden er det en lang tur at kører i en ukendt bil.

Man kunne også få den kørt til færgen af sælger og få færgeselskabet til at kører bilen ombord klar til selvafhentning i Esbjerg, men dette er ikke billigt. Jeg fløj over med Ryanair, sammen med min hustru og sejlede hjem med kahyt. havde en dejligt forlænget weekend, som var billigere end at få færgeselskabet til at kører bilen ombord.

Venligst
Morten
116206: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 21:56:13) (svar på 116197)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.242.57)
Lyder interessant med Temp-cover; har prøvet "to get a quote" har endog prøvet at bruge telefonnumre og adresser fra LROi, men bliver afvist. Er det muligt for udlændinge at tegne en sådan?
Det er trods alt stor benefice selv at bringe dyret hjem.
116198: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 21:22:57) (svar på 116190)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Here we go again...:-/ uanset hvad man må mene om Knuds stil, så bidrager han med de personlige erfaringer og den indsigt som Paw efterlyser.

Dertil kan det tilføjes som det også blev nævnt i den nu slettede tråd at nummerpladerne følger bilen livet ud i UK. De siger altså intet om hvorvidt vognen er synet og har betalt vejskat/vægtafgift. Derudover er ejerne/brugerne forsikret personligt på en anden måde i England. Det er altså brugeren og ikke vognen der er forsikret. Der er altså ikke automatisk en lovpligtig ansvarsforsikring så alle kan køre bilen blot fordi der er plader på. Noget der ofte giver problemer i England i forb. med ulykker hvor chaufføren ikke har den lovpligtige forsikring, måske fordi vognen er stjålet og brugt til "joy-ride"

Mvh Niels
116202: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 21:31:09) (svar på 116190)
Kristian Jensen #2775, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.162.251.192)
Verner luk nu lige arret !!!!
Skal du absolut ødelægge denne tråd også.....
Bare fordi Knud engang har været medlem af NVSJ ??????
Kristian
Snart den eneste fra før.....
116203: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 21:31:29) (svar på 116190)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.165.164.98)
@Verner
Du bedes venligst respektere mit ønske om ikke at få spammet tråden med ligegyldige personlige udfald, samt forummets generelle betingelser.

1270
Paw
116205: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 21:38:48) (svar på 116203)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.160.182.70)
Hej Paw

De gange jeg har hentet en LR/RR i UK, har jeg inden afrejsen tegnet en forsikring igennem Forsikringens hus på Amaliegade, og det burde dække den forsikringsmæssige side af sagen. Men det kræver naturligvis at den MOT'et så den er lovlig at køre i, i UK. På færgen mod DK har jeg så sat danske prøve-klistermærke skilte uden på de engelske plader.

Mvh
Michael
116211: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 22:40:34) (svar på 116205)
Jesper H. Lynge #8394, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 62.135.245.192)
Halløj der,

Ved ikke om det bidrager til søgningen efter fakta, men jeg har netop importeret en 300 tdi fra Holland. Nuvel, nu handler tråden om import fra England, men jeg tror ikke det gør den store forskel.

Jeg forsøgte at sætte mig ind i reglerne, hvis jeg skulle derned og hente den. Jeg løb dog hurtigt panden mod muren. Afhentning syntes håbløs og da sælger på det kraftigste anbefalede mig at få bilen fragtet til dk - med afsæt i hans kendskab til de hollandske og tyske inferno af mærkværdige regler - valgte jeg den løsning.

Vupti - 2 dage efter at bilen var betalt stod den på en blokvogn i Dyssegård.

Det gik nemt og smertefrit, og er absolut en løsning, der kan anbefales når køretøjer skal importeres.

Mvh

Jesper
8394

116213: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 22:55:39) (svar på 116211)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.82)
Hej Jesper.

Jeg har også importeret biler fra såvel Holland som Tyskland. Men begge steder fra er det væsentlig nemmere end fra England, idet der i både NL og DE er ansvarsforsikringer tilknyttet de faste nummerplader i stil med herhjemme, hvorfor man udmærket kan/må køre bilerne hjem til den danske grænse på sælgers plader => hvis man da ellers kan overbevise ham om, at der ikke er noget at bekymre sig om herved. I Tyskland findes ydermere et alternativ med nogle specielle udførselsnummerplader incl. midlertidig forsikring, som f.eks. kan erhverves/anvendes, hvis bilen henstår uindregistreret og sælges til export. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt disse også kan bruges til gennemtransport jfr. andet indlæg, hvor jeg har bedt Paul om hjælp til at gennemlæse / tolke anvendelsesmulighederne for 8-10 forskellige typer tyske nummerplader.

Mvh Søren R.
90" 50th V8

116209: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (01-11-2011 22:19:22) (svar på 116185)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.82)
Hej Knud og andre.

Iflg. dette link kan der tegnes en såkaldt grænseforsikring hos Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring:

http://www.dfim.dk/Danish/Sider/Graenseforsikringer.aspx

Mvh Søren R.
90" 50th V8
116217: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 07:26:22) (svar på 116209)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
@ Alle.
Tusinde tak for bidrag, som i det store hele gjorde det klart, at det letteste ved import fra UK er, at få sælger til at fragte bilen til Harwich, og så selv tage den derfra. Dog lyder det med grænseforsikring spændende, og er måske være at undersøge nærmere, da præmien på kr. 750,- for en måned, er noget mindre end billetprisen på færgen. Så kommer selvfølgelig brændstof, og uvisheden med om bilen holder hele vejen 

@Knud
Det var nu ikke dig den udtalelse var møntet på, og tak for en grundig beskrivelse….

@ Jesper
Hvad kostede sådan en blokvognstransport ? Nok ikke at man kan sidestille en tur fra Holland, med en tur fra UK, men det giver vel et fingerpeg..

@ Søren.
MEGET interessant, og absolut en god mulighed.

1270
Paw
116225: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 11:40:03) (svar på 116217)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 79.138.241.170)
Den ordning du der refererer til, Søren, må være det, som tidligere lå i Forsikringens Hus' regi? Det minder i al fald meget om det og er intet mindre end genialt ift. England.

Svagheden ved den er tilsyneladende, at bilen fortsat skal være indregistreret i udførselslandet, for at myndighederne kan følge, hvad det er for en bil, der kører på vejen. Er der ingen nummerplade på bilen, er jeg sikker på, at man vil opleve visse problemer med de forskellige landes politi.

Fra egne oplevelser ved jeg, ligesom det også beskrives i et andet indlæg, at f.eks. hollænderne er meget ømme over deres nummerskilte, ganske som vi er her i DK. Vil vi betro en udlænding at køre til Langbortistan med vores solgte bil med nummerplader på? Hvornår får vi disse nummerplader retur? I ventetiden skal vi ærgerligvis fortsætte med at betale vægtafg. og forsikring.
Min oplevelse i Holland var, at det er kropumuligt for en udlænding at opnå tilladelse til at køre der på grænse/prøveplader, og det oplyst af branchefolk! :-(
Holland er iøvrigt ganske interessant og relevant, idet mange biler, importeret fra f.eks. USA, lander der pga. lempeligere importudgifter.

Jeg har her til formiddag talt med en meget venlig og imødekommende herre ved DFIM.
Kravet om at den udenlandske bil skal være indregistreret i bilens hjemland, kan fraviges, og forsikringen kan tegnes på bilens øvrige data, herunder især stelnummer. Men der er ikke muligheder for spontanitet mht, hvilken bil man vil hjemtage. Pris for en måned er kr. 750,-.
Nummerpladekravet kunne så klares ved at købe de af mig føromtalte tyske grænsenummerplader. Det fordrer dog at myndighederne i f.eks. Holland vil acceptere disse skilte. Men forsikringsmæssigt er man dækket ind ved den danske forsikring fra DFIM og man kan fremvise sit grønne forsikringskort fra DK/FDIM, der som regel kan få gemytterne til at falde til ro. Disse skilte har dog kun en varighed på 5 dage fra udleveringen.

Så Paw, i relation til England vil man være på den grønne gren, ligesom man vil være med f.eks. en amerikansk importeret bil, man vil køre hjem fra Holland, der også bærer nummerplade fra USA og man har sin Title på bilen med stelnr. og reg nr., der viser samhørigheden.
Der er slet ingen tvivl om at bilen skal være i køremæssig forsvarlig stand. Engelske biler skal formentlig stadig være med gyldig MOT for at måtte færdes på engelske veje.

Alternativt kunne man høre hos: http://www.ebbesautotransport.dk/ , hvad en hjemtransport vil koste.

Mvh
Knud
116226: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 11:48:04) (svar på 116225)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
Hmmm.

Hvis nu en forsikring fra DFIM kunne "bindes op på" et par faste prøveskilte, var man jo rimeligt godt hjulpet :-)

1270
Paw
116238: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 14:04:56) (svar på 116226)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 79.138.241.170)
@ Paw
Den med faste prøveskilte kunne vel nok være en mulighed, men der er jo slet ingen "forbindelse" mellem køretøjet og medaljerne.

Jeg vil i hvert fald ofre at betale de tidligere omtalte tyske "grænse/eksportplader" næste gang jeg skal ud i det ærinde, hvor det handler om en uindregistreret bil.

@Søren
Så giver det hele jo god mening. Bare sært og trist, at de flinke damer hos Codan ikke kendte til denne forbindelse! :-)

Sikke en masse god info, vi fik stykket sammen ved bl.a. rationel emnesøgning og diverse erfaringer. :-))

Så mangler vi bare at finde ud af, hvordan man kan få tegnet en hjemtransportforsikring i stil med SOS-hjemtransportfosikringen, man har via en normal dansk kaskoforsikring, i tilfælde af at det nye vidunder måske ikke magter turen hjem!

mvh
Knud
116227: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 12:10:54) (svar på 116225)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.82)
Knud; "Forsikringens Hus" (eller "Assurandørernes Hus", om man vil) er en bygning, ikke en virksomhed. I bygningen residerer organisationen "Forsikring & Pension" .... som administrerer garantifonden DFIM. Så sådan hænger det hele altså (stadig) sammen :-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
116251: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 15:54:58) (svar på 116227)
Per Glerup Nielsen #0909, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 188.180.82.50)
Puuhaa det var en lang tråd den, kan da blive helt glad for jeg bare hængte traileren bag på, de tre gange jeg har hentet noget udenlands.

Er det ikke derfor en LR har krog på ;-)

Mvh Per
116273: sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 22:44:37) (svar på 116217)
Jesper H. Lynge #8394, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 176.20.60.47)
Hej Paw,

4000 dkr. Det fandt jeg rimeligt set i forhold til:
- fly derned
- tog fra Amsterdam til Hogaveen
- diesel hjem
- bro eller færgeafgift
- herudover diverse afgifter ifm at tegne forsikringer, eksport tilladelse etc (x antal ukendte €)
- alt bøvlet

Til prisen skal dog siges, at det nok var lidt af et lykketræf. Det var en vognmand, der alligevel skulle bringe noget entreprenørmateriel til DK. Sælger skaffede kontakten, så jeg kan ikke hjælpe yderligere i den retning.

Ses derude på et tidspunkt,

Jesper