Storm P. havde engang lille dialog hvor den ene spørger den anden: "Hvad er en akademiker?" hvortil hans kammerat svarede: "Det er en der har læst sig til det vi andre ved"
Sådan er vi nogen der er udfordrede. Nogen er heldige og er vokset op med et naturligt anlæg for værktøj og andre ligesom mig, er nødt til først at have en teoretisk forståelse for praktiske opgaver inden man giver sig i kast med dem, og selv der kan det være en udfordring, for håndelag er ikke noget alle har. For et er viden, noget andet er kunnen. Og ligesom det er ok at have svært ved at læse, så er det faktisk også ok at mangle håndelag.
Nu spørger den gode mand jo efter litteratur, der kan give ham en teoretisk forståelse, og her ville jeg tage imod Bo's tilbud.
Værkstedsmanualer og reservedelskataloger er fremragende til at give en indgående forståelse for hvordan en given vogn er skruet sammen. Man kunne evt supplere med Haynes servicebogen, den er ganske rigtig lige simpel nok, og ind i mellem mangler den lidt forklaring, men den er skrevet for "dummies" og de forskellige opgaver er klassificeret efter sværhedsgrad.
Så viden først, så kommer kundskaberne, måske. ;) ellers må han som jeg jo støtte sig til gode venner, der har bedre håndelag end jeg. Og har man drømmen, så gå efter den. Det er da efterhånden lykkedes mig at få skruet en serie IIa sammen. Også selvom jeg mestendels har læst mig til det. ;)
Mvh Niels