167751:
sv: sv: sv: skift fra 2.5 n/a til 200tdi i One Ten 86 (02-06-2022 15:22:35) (svar på
167748)
Mads Winther Hansen #6777, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 62.243.0.250)
Hej Peter,
En dieselmotor kører ganske upåklageligt på sin egen motorolie hvis den når ind i brændkammeret, problemet er blot at det er en kort fornøjelse (hvis du mangler visuelle oplysninger så prøv at søge på "engine runaway" på youtube... -det kan godt komme til at løbe koldt ned ad ryggen).
Det burde jo egentlig ikke være muligt for olien at kommer ind i brændkammeret, men det kan ske på lidt forskellig vis bl.a. slidt turbo som du selv er inde på.
19j motorerne har en tendens til at have underkompression der kommer til udtryk ved olietåge op ad bl.a. oliepåfyldningshatten hvis den lettes når motoren går. De er som mange andre motorer udstyret med et rør der leder overskydende olietåger fra "hatten" over i indsugningen så olietågerne kan blive forbrændt af motoren. Hvis underkompressionen bliver udpræget så kan det ende med, at olietågerne over tid fortætter og bygger sig op i afkroge af indsugningssystemet (luftfilter, rør og slanger -og en evt. intercooler) og den kan på et tidspunkt nå et niveau hvor olien hvirvles med ind i motoren hvor "festen" begynder.
Intercooleren og rørføringen til/fra denne bør ikke kunne få motoren til at stikke af og særligt ikke hvis den knapt har kørt med setup'et som jeg forstår på det du skriver.
Adskil derfor indsugningssystemet og find ud af om der ligger olie i det. hvis der ligger store mængder olie, så undersøg hvor det kommer fra ud udbedr. skaden (turbo?). HVIS det er underkompression så før ånderøret til en egnet opsamlingsbeholder og overvej motorens videre liv.
/Mads