Ifm. LA08 kørte jeg, iflg. vedhæftede skilderi, bag ved en Frilandsgris på en ret sølle vej, der bl.a. indebar passage af en plutpøl.
Grunden til at der er så langt imellem min bus og Freelanderen, er at jeg var meget sikker på at blive tvunget til at stoppe, når vedkommende i frilandsgrisen ynkeligt måtte stoppe. Inden dette skilderi blev taget, havde vi passeret en strækning med væsentlig dybere plut, og der var jeg ikke særlig interesseret i at hoppe ud i mine laksko.
Om det er bemeldte frue, der kører i Freelanderen skal jeg ikke klåge i, men det gjorde et stærkt og uudsletteligt indtryk på mig, at det overhovedet kunne lade sig opføre.
Oven i købet blev "rabatten" mellem sporene jævnet pænt af til mig, så mine diffhuse ikke skulle gnave alt for meget i Moder Jord.
Jeg er fiks og færdig med at se skævt til frilandsgrisene, de kan mere end man lige regner med.
mvh
Knud