Nærværende til almindelig info, så nogle har det at finde her på Forum, hvis man måtte søge efter noget sådant en dag.
Den seneste måneds tid er der et par gange stillet spørgsmål til / debatteret, hvilke (helårs-)dæk, der har gode vinteregenskaber, og jeg vil i den forbindelse gerne anbefale de dæk, jeg selv skiftede til for ca. 11 måneder siden.
Der er tale om BFG Long Trail T/A Tour, et nyt dæk, der blev lanceret for ca. halvandet år siden til afløsning af det tidligere/gamle BFG Long Trail, med hvilket det nye dæk dog absolut ikke må forveksles. For udover et vist navne-slægtskab har de to dæk hverken iflg. diverse test eller rent objektivt meget med hinanden at gøre.
Min vintererfaring med dækket er selvsagt dels ganske kort fra sidste vinter og dels i særdeleshed snart den seneste måneds tid, hvor dækket har kunnet/skulle stå sin prøve på næsten ethvert tænkeligt (dansk) vinterunderlag. Og jeg må sige, at uanset om vi taler våd asfalt, nyfalden sne, gammel sne, frosthård sne, tøsne, grødesne, sne sammenkørt til is, ren is eller som nu idag med 30 ægte cm sne, så er jeg ualmindelig godt tilfreds. Bil og dæk efterlader én med et meget trygt indtryk, uanset om opgaven er at sætte fra land, forcere, dreje eller bremse.
Dækket er iflg. BFG's egne specifikationer et 90/10 on-/offroad dæk, som jeg ligeledes var rigtig godt tilfreds med i sommers. Det er støjsvagt, og brændstofsøkonomien synes også rigtig god med det.
Mit sammenligningsgrundlag er dels de (ældre) BFG All-Terrain, der sad på bilen, før jeg skiftede, dels de nyere BFG All-Terrain, jeg har haft på tre tidligere Defender'er, og endelig dels de små Michelin Alpin vinterdæk, som sidder på husstandens Toyota Aygo p.t.
Jeg er ret overbevist om, at mine BFG Long Trail Tour er bedre til vinterkørsel end nogle af førnævnte (se mønster på billede), men det er naturligvis kun min subjektive opfattelse.
Iflg. BFG's egne specifikationer skulle Long Trail Tour til gengæld ikke være et dæk, der vil udmærke sig i mudder, så det fantastiske har alligevel sin grænse :-)
Blot til almindeligt bidrag.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
http://www.facebook.com/album.php?aid=48032&id=1280586649&l=d54b628df6