156366:
sv: sv: Tanker om medlemspleje (29-01-2017 11:18:26) (svar på
156364)
Kenneth Poulsen #435, reg. l-f (medlem) (
ip-adr: 176.23.252.69)
Hej Martin.
Det er et godt forslag og jeg har haft det på HB-bordet før, men ud fra den erfaring jeg har gennem det tekniske bibliotek, hvor en del spørger til til papirer, typegodkendelser, ombygningstegninger og en masse andet, som jeg prøver at hjælpe med på bedste vis.
Man tror det ikke men på vores Land Rovere op til midthalvfemserne, er der i hvert tilfælde over 100 forskellige typegodkendelser.
Alene det tager en masse tid og hvis man så også skulle inddrage dårlige bilhandler, værstedsreparationer hvor kunde og værksted ikke har afstemt forventninger og pris, import at underlige Land Rover modeller osv. så vil det blive enormt tidskrævende.
Og medlemmer med faktisk juridisk erfaring og kunnen, bruger jo sædvanligvis deres evner i et i forvejen tidskrævende job.
Og de medlemmer der skulle sidde i udvalget, kan meget hurtigt få nogle heftige uvenner i klubben, hvis man ikke er enige med udvalgets beslutning.
Men problemet ser ud til at have løst sig selv, da Trafikstyrelsen efterhånden har gjort det så kompliceret bare at skifte motor inden for 20% reglen, at der ikke er noget at tage stilling til.
Og så tror jeg ikke at klubbens "pondus" vil virke imponerende på en modpart i en tvist, slet ikke i en retssag, klubben vil altid stå, som værende den ene parts "advokat".
Det jeg havde i tankerne da jeg havde ideen oppe, var at klubben kunne fungere som mægler i tvister, altså prøve at se sagen fra begge sider og prøve at løse problemet på det vis, men igen, det er meget tids og transport krævende og det er ikke sikkert at der kommer noget ud af det alligevel.
Men ideen kan jo præsenteres på de kommende Regionalforsamlinger, for at få en pejling på om det er noget der skal arbejdes videre på.
Måske man kunne melde klubben ind i FDM for at få den juridiske assistance - jeg ved ikke lige om det er en option?
Mvh
Kenneth Poulsen