tilbage

Land Rover Forum  

Index
156283: Tanker om medlemspleje (23-01-2017 19:06:27)
Martin Nielsen #498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.135)
Jeg har gennem en del år, -efterhånden, læst om medlemmer der kommer i klemme i forskellige systemer. Både Skatte og toldmyndigheder, da de var delt op, ligesom mange skriver om hvorledes de ender hos en synsmand der ikke helt forstår reglerne og så begynder at lave deres egne.
Sidst jeg læste om problemet, var der er synsmand, der havde meldt Storbritannien ud af EU og derfor ikke kunne godkende et køretøj fra GB. Havde det ikke været fordi det var rigtigt, så var det egentlig hylende morsomt at han på egen hånd kunne klare den bedrift.
Selv har jeg stået i den situation at en synsmand ikke ville syne mit køretøj, fordi han påstod at der var snydt med chassisnummeret.
Det der sker for de fleste er, at man føler afmagt og ikke rigtigt ved hvorledes man skal komme videre på egen hånd.

Derfor er jeg kommet på den tanke at der måske, i lighed med FDM, kunne laves en juridisk enhed i klubben, der udelukkende har til opgave at hjælpe medlemmer videre når de er strandet i systemerne. Uanset, at vi ikke er jurister alle sammen, så er der så megen specifik viden, at den kunne bruges til medlemmernes fordel.
Jeg tænker, at enheden direkte skal kunne hjælpe det enkelte medlem med div. erklæringer og ligeledes som FDM jura, skal kunne tage direkte kontakt til de myndigheder der er afsporet.
Der vil jo altid være mere pondus bag en evt. erklæring der er udstedt af en organisation, frem for en enkeltperson.
Hvad synes I ?
Index
156287: sv: Tanker om medlemspleje (23-01-2017 19:26:46) (svar på 156283)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 5.186.123.199)
Jeg stemmer på FDM.. De kan det pis i forvejen.
Stor juridisk afdeling med masser af erfaring.
Medlemmer fra DLRK kan så evt være behjælpelige med LR relevante dokumenter, som biblioteket evt måtte være i besiddelse af?
Index
156295: sv: Tanker om medlemspleje (23-01-2017 20:07:52) (svar på 156283)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 212.112.150.115)
Jeg har sympati for dit forslag, Martin, men jeg tror ikke, at det kan realiseres selvom jeg kender et medlem, hvis kompetance ligger lige på det felt.
FDM ville være mere oplagt al den stund organisationen har en juridisk afdeling.
I samarbejde med MHS kunne DL-RK måske også udrette noget.

Dette sagt, så kan dit fremstød måske lokke nogen frivillige til, der ser anderledes positivt på opgaven.

Man skal aldrig hælde barnet ud med badevandet før al øl er drukket!
Index
156364: sv: Tanker om medlemspleje (29-01-2017 08:37:28) (svar på 156283)
Michael Henriksen Nielsen #1048, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 176.20.220.114)
Hej Martin
Det er en flot tanke og jeg mener at vi faktisk er gode til at hjælpe hinanden med råd og vejledning, både her på nettet, men også når vi mødes. En egentlig juridisk/ teknisk help-line bliver nok lidt dyrt og hvorfor ikke støtte sig til FDM? De har mange års erfaring. Med hensyn til problemer med synsmyndighederne må jeg sige at jeg godt kan forstå at nogen løber i problemer når man ser hvilke tekniske løsninger der fremføres. Nogle biler er ombyggede til rene hybrider og andre er reparerede efter et niveau man kunne forvente i det mørkeste U-land. En Land rover blev i sin tid bygget til at skulle kunne holdes kørende over alt på kloden, men det er datid og i dag er en computer lige så nødvendig som en skruenøgle, ligesom den der reparerer på vognen skal have en høj teknisk viden og ikke være på et niveau, hvor man bruger en hammer til at løsne sin gearkasse!
Lad os fortsætte med at hjælpe hinanden, men man skal sommetider tænke sig om inden man spørger, ligesom man skal erkende at ikke alle kan alt.
Mvh Michael, #1048
Index
156366: sv: sv: Tanker om medlemspleje (29-01-2017 11:18:26) (svar på 156364)
Kenneth Poulsen #435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 176.23.252.69)
Hej Martin.
Det er et godt forslag og jeg har haft det på HB-bordet før, men ud fra den erfaring jeg har gennem det tekniske bibliotek, hvor en del spørger til til papirer, typegodkendelser, ombygningstegninger og en masse andet, som jeg prøver at hjælpe med på bedste vis.
Man tror det ikke men på vores Land Rovere op til midthalvfemserne, er der i hvert tilfælde over 100 forskellige typegodkendelser.

Alene det tager en masse tid og hvis man så også skulle inddrage dårlige bilhandler, værstedsreparationer hvor kunde og værksted ikke har afstemt forventninger og pris, import at underlige Land Rover modeller osv. så vil det blive enormt tidskrævende.
Og medlemmer med faktisk juridisk erfaring og kunnen, bruger jo sædvanligvis deres evner i et i forvejen tidskrævende job.
Og de medlemmer der skulle sidde i udvalget, kan meget hurtigt få nogle heftige uvenner i klubben, hvis man ikke er enige med udvalgets beslutning.

Men problemet ser ud til at have løst sig selv, da Trafikstyrelsen efterhånden har gjort det så kompliceret bare at skifte motor inden for 20% reglen, at der ikke er noget at tage stilling til.

Og så tror jeg ikke at klubbens "pondus" vil virke imponerende på en modpart i en tvist, slet ikke i en retssag, klubben vil altid stå, som værende den ene parts "advokat".

Det jeg havde i tankerne da jeg havde ideen oppe, var at klubben kunne fungere som mægler i tvister, altså prøve at se sagen fra begge sider og prøve at løse problemet på det vis, men igen, det er meget tids og transport krævende og det er ikke sikkert at der kommer noget ud af det alligevel.

Men ideen kan jo præsenteres på de kommende Regionalforsamlinger, for at få en pejling på om det er noget der skal arbejdes videre på.

Måske man kunne melde klubben ind i FDM for at få den juridiske assistance - jeg ved ikke lige om det er en option?

Mvh
Kenneth Poulsen