tilbage

Land Rover Forum  

Index
159931: Td5 spørgsmål (12-09-2018 23:04:34)
Christian (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.49.44.74)
Kigger på nogle td5ere fra 2000-2003.
Har lige et par spørgsmål til jer td5 eksperter, da jeg selv kører 300tdi og ikke helt har erfaring med de nyere motorer.
En af bilerne kører fremragende, men i forhold til en anden meget velkørende, så er det ligesom den synger lidt...og det er ikke hjullejer...er der andet lejeaktigt, der kan give en lidt syngende lyd i bilen?
Skal også lige høre om gearet. Har kørt i en , igen meget velkørende, men den klonker noget i gearkasse mellem første og andet gear...en makker fortæller at det nok bare er gearkasse ophæng, men er det nu også bare det?
Lidt info ville være meget velkommen.
P.s de er alle omkring 250-350k km, er der stadig liv i de motorer i nogen tid og km?
Hilsen
Christian
Index
159932: sv: Td5 spørgsmål (13-09-2018 09:47:21) (svar på 159931)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 78.111.164.19)
Hej Christian,

Jeg er selv td5 ejer, men ikke nødvendigvis 'ekspert'. Som jeg forstår det har du 3 spørgsmål. Det er dog uklart om det er Disco'er eller Defendere du kigger på, og i fald det er Defendere, hvilken akselafstand?

1) Det kan være mange ting. Forskellige dæksmønstre eller fejl på dæk kan give en syngende lyd, det kan også være differentialer eller lejer i gearkasser der kan være slidte. Kan du være mere konkret om hvornår denne 'syngen' bemærkes? Er det både indkoblet og udkoblet, er det ved acceleration, decelleration eller konstant hastighed?

2) Når du siger 'klonker' mellem gearerne, er det da gearstangen der virker som om en klonker, eller er det ved indkoblingen efter gearskiftet? Det kan igen være mange ting, men en typisk indkoblingsklonk kan skyldes dårlig a-arm ball-joint eller bøsninger, evt. gearkasseophæng, om end det ikke er noget jeg selv er stødt på nogensinde.

3) Tja - det kommer MEGET an på hvordan motoren er vedligeholdt og kørt. Der er forlydner om td5 motorer der kører for evigt, men der er også mange der står grundet uopmærksomhed omkring kølevand osv. Dog koster brugte td5 motorer nærmest ingenting i England, så skulle man være uheldig og lide et komplet haveri, kan man for rimelige penge foretage en transplantation af nyt kværn. Der er dog nogle af motorens dele som har udtjent deres værnepligt omkring de 300k, og du kan med fordel spørge ind til: er turboen skiftet? er kædestrammeren skiftet? er svinghjulet skiftet? Er toppakningen skiftet? - og måske vigtigst af alt: bruger den kølevand?

Håber det kan hjælpe lidt i din søgen. Sig til hvis der er behov for uddybning!

Mvh

#7999

(PS. hvis der om lidt kommer en eller anden gammel mavesur kommentar om du skal melde dig ind i klubben før nogen gider at hjælpe med dine spørgsmål skal du ikke lade dig skræmme væk! Klubben består ikke udelukkende af gamle mavesure tastaturryttere, som nægter at hjælpe før du har et medlemsnummer - men det finder du jo nok ud af hvis du en dag får dig en LR og dukker op til et DLRK arrangement ude i landet et sted :)
Index
159936: sv: sv: Td5 spørgsmål (14-09-2018 22:42:52) (svar på 159932)
Christian (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.90.30)
Hej.
Mange tak for info. Det er sgu rart med lidt hjælp, det kan være direkte angstprovokerende at købe en brugt bil.
Det er en defender 110 som jeg har kig på.
Den syngende lyd, synes jeg umiddelbart kommer ved accelleration mens man selvf er indkoblet. Og det er ikke en markant syngen, men dog tilstede og ikke normalt.
Klonket et mega tydeligt, det rykker nærmest i bilen, og det sker ved gearskift 1-2

P.s
Har lige kigget på en der har kørt under 150k og uden lyd i gearkassen. Det er umiddelbart sovset gost ind i Pava på vangerne, men især det lave km tal og gode gearkasse er jeg faldet lidt for.
Er godt nok 19år gammel med, men det lave km tal på en td5 synes jeg er tiltrækkende.
Skal dog lige høre, det er normalt at man lige kan høre dieselpumpen køre i tanken, når man sætter tænding på eller hvad?

Mvh
Christian

Index
159937: sv: sv: sv: Td5 spørgsmål (15-09-2018 00:22:50) (svar på 159936)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 92.241.203.221)
Klonk kan være:
slidte kardankryds,
slidt bøsning i A-frame der holder styr på bagakslen
slidte differentialer

Td5 kom i 1998. De første havde problemer med topstykket, hvilket de senere årgange ikke havde...
Der var også problemer med ledningsnettet til motorstyringen, hvor der kunne/kan kom olie ind og får motoren til at opførse ig underligt eller slet ikke.

Når brændstofpumpen i tanken er ved at være slidt, begynder den med hylelyde.

Hvis du fortæller, hvor du bor, er der måske nogen, der vil hjælpe dig ved gennemgang af det udsøgte eksemplar.
Index
159940: sv: sv: sv: sv: Td5 spørgsmål (15-09-2018 18:04:49) (svar på 159937)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.11.120)
Min fødepumpe har sunget mere eller mindre i snart 8 år uden det har udløst problemer. Så den 'detalje' behøver du ikke være voldsomt bekymret for. Den skal dog naturligvis skiftes før eller siden, og det er en halvbøvlet proces, da hele tanken skal ned. Selve pumpen er heller ikke helt billig - ca. 2k så vidt huskes.

/Jens
Defender 90" Td5 MY2000
Index
159934: sv: Td5 spørgsmål (13-09-2018 21:56:21) (svar på 159931)
Allan Berri #7795, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.146.194.61)
Hej Christian.

Prøv at skrive "149782" i søgefeltet på Forum - der er forskellige mulige svar på spørgsmål om syngende lyd.


Mvh
Allan
Index
159954: sv: sv: Td5 spørgsmål (16-09-2018 21:59:52) (svar på 159934)
Christian (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 185.135.62.251)
Tak for alle rådene.
Valgte klonk og meget mærkelige lyde fra. ;-) endte med at handle en fin defender 110 med under 120k km på tælleren, og med den rette mængde af mærkelige lyde for en defender.
Fedt med et forum, der bare er super til at komme med input.
Thanks guys.
Index
159955: sv: sv: sv: Td5 spørgsmål (16-09-2018 22:51:15) (svar på 159954)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 92.241.203.221)
Held og lykke med dit indkøb.... og HUSK: du er altid velkommen til, at melde dig ind i klubben...