UPDATE:
Her er en afrunding af tråden med min (forløbige) løsning af problemet:
Jeg fandt en vejledning på nettet til montering af Rocky Mountains parabolske fjedre, og her var anbefalingen, at man læssede noget tungt på bilen og rokkede med den så fjedrene satte sig, og først derefter spændte man laskerne til (med ca. 100 NM).
Jeg prøvede at løsne laskerne, lægge nogle stropper op over chassisrammen og ned under en donkraft og så trykke fjederen sammen. Da den var trykket op til de afstande, som er beskrevet i værkstedshåndbogen, så spændte jeg laskerne fast og tog trykket af donkraften. Fjedrene rettede sig lidt ud igen, men det hjalp tilstrækkeligt til, at kardanen nu roterer frit. Når jeg får bilen ud og køre prøver jeg at læsse den med nogle sandsække, og eksperimenterer med at løsne laskeboltene. Men for nuværende er problemet løst.
Tak til bidragyderne i denne tråd. Jeg har lige følgende kommentarer:
Per: De billeder, der er i toppen af denne tråd, viser støddæmperen trukket så langt ud (på nær ca 1 cm) som den kan, så laskerne burde ikke kunne vende. Og ja - jeg kunne godt have malet klumpen også, men det var en ombytter, som jeg bare puttede i, så det må blive en anden gang :-)
Jens: Tak for indscanningne. Hvad akselstoppene angår, så nærmede de sig fint hinanden, da jeg trykkede fjederen sammen med donkraften, så jeg tror ikke, at det bliver et problem.
Lars: Så vidt jeg har forstået, så handler de to tommer ekstra om øget vandring på fjederen - ikke to tommer hævet over "normalen", når bilen er i hvile. Fjedrene i sig selv burde hæve den ca. 1 tomme (fik jeg i hvert fald at vide ved købet).
Henrik og Verner: Tak for oplysningen. Jeg fik ved købet at vide, at det var ligemeget. Men at vende dem er da heldigvis ikke den store bedrift. Hvad er argumentet for at de skal vendes? Større beskyttelse af stempelstangen?
Tak igen til alle, der bidrog. I går var jeg forøvrigt i stand til at bakke ud af værkstedet ved egen kraft - for 1. gang i 7 år!! DET var stort!! :-)