tilbage

Land Rover Forum  

Index
43154: Olielampen (21-02-2007 13:18:59)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
God vinterdag til herskabet

Spørg Olivia:
Min gode gamle 200 Tdi (km 230.000) hygger sig for tiden ...

Vi starter i fællesskab uden problemer motoren - olielampe lyser inden start og slukker efter få sekunder. Så lang så godt. Nu vælger vi så at køre en tur hvor hastigheden ligger på ca. 80 km/t. Efter ca. 15 km skal vi dreje og motoren får lov at køre lidt tomgang. Her opstår der så den lille konflikt mellem motoren og undertegnede. Olielampen synes at den skal lyse når motoren kører i tomgang. Det synes jeg er noget skidt. Giver jeg den lidt omdrejning forsvinder lyset i olielampen og vi er atter på talefod og videre går det ud ad landevejen.

Pt. smører jeg motoren med en 10W40 olie til motorer med turbo. Det burde vel være godt nok, eller?

Jeg har fyldt op til lidt over max-mærket.

Hvad kan være årsag til vores lille konflikt?

Parterapi er absolut også under overvejelse ...
Martin ;-)
Index
43155: sv: Olielampen (21-02-2007 13:47:46) (svar på 43154)
Carsten Doerwald #3847, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.72.136.106)
En mulighed er at din olieføler er snasket til og derfor først slukker ved højere tryk. Løsning: sæt en ny føler på.
Index
43157: sv: sv: Olielampen (21-02-2007 14:05:16) (svar på 43155)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej Carsten

Tak for dit indlæg.

Jeg forstår at du synes jeg skal skifte føler fordi den er snasket til. Det kan den sagtens være ;-)

Det jeg ikke helt forstår er at trykket er lavere når motoren er varm? Det er nyt for mig. Er du sikker på at det forholder sig således?

Martin ;-)
Index
43158: sv: sv: sv: Olielampen (21-02-2007 14:46:34) (svar på 43157)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.209.121)

Hej Martin,
det er fordi olien bliver tyndere, når den bliver varm.
Og da olieflowet er det samme, falder trykket i kanalerne.
Hvis du havde olietrykmåler (viserinstrument) ville du tydeligt ku´ se hvordan tomgangstrykket faldt, efterhånden som olien blev varm. På ældre V8-motorer er det "næsten normalt" at olielampen begynder at glimte lidt efter hård kørsel...

vink & blink
Bo #7196, RR V8 1976.
Index
43160: glemte at skrive.. (21-02-2007 14:52:21) (svar på 43158)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.209.121)
...at du kan vælge at skifte til en tykkere olie, f.ex. 15W40, hvis du har en slidt motor. LR-folk er vel blandt de eneste der begræder at duckhams-brandet nu er helt faset ud, så de tykke olier på 15W40 og 20W50 bliver vanskeligere at finde...
/Bo.
Index
43161: sv: glemte at skrive.. (21-02-2007 14:59:26) (svar på 43160)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej Bo

Tak for dit input.

Betyder det at med den olie jeg bruger får motoren ikke nok olie rundt når den er varm?

Betyder det at hvis jeg skifter til en tykkere olie at motoren når den er kold får olie nok?

Jeg har da også lige et issue omkring en turbo der skal have noget olie ...

Kan der sidde snavs i føleren så det er problemet?

Martin ;-)
Index
43162: sv: sv: glemte at skrive.. (21-02-2007 15:07:19) (svar på 43161)
Tony Albers #4243, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Hej Martin,

Det kan godt være at føleren er snavset til, så start med at skifte den.
På de gamle seriebiler står der faktisk i manualen at det er normalt at olietrykskontrollampen tænder ved varm motor og lav tomgang -det anses ikke som værende et problem, da belastningen på motoren i samme situation er ganske lav.
Da din motor er 230tkm gammel, vil jeg personligt vælge en 15W/40 olie af god kvalitet. Hvis du er nervøs for at den ikke får smøring nok ved koldstart, så lad den gå et par omdrejninger med starteren uden at bruge gløderørene først -så kommer der lidt olietryk inden du starter for alvor(det gør jeg konsekvent i min RR). Igen, med 230tkm på klokken skulle der ikke være problemer med smøring af turboen selvom du skifter til 15W olie.

Der er her i forum en anden tråd omkring rensning af oliekanaler i motoren, hvor een anbefaler at man tapper den gamle olie af, fylder dieselolie på(ja, istedet for motorolie) og lader den gå i tomgang i 5 min. Derefter hældes dieselolien af, motoren skylles igennem i 5 min med en billig motorolie, og til sidst hældes denne af, oliefilteret skiftes og der fyldes god olie på. Det skulle efter sigende kunne rense en hel del ud(og måske også kurere din føler), men jeg har ikke prøvet det.

/tony

/tony
Index
43163: sv: sv: glemte at skrive.. (21-02-2007 15:10:59) (svar på 43161)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.209.121)
Hvis din føler er halvtræt eller snasket til, kan det jo være at trykket faktisk er OK, selvom din lampe begynder at lyse. Det er da værd at prøve først.
Tyk olie er jo ikke løsningen på alt, for det gør motoren sværere at starte (tørne rundt), og smøreegenskaberne er alt andet lige også bedre på en moderne (tynd) olie.
Og som du selv skriver - en moderne motor med turbolader stiller andre krav end f.ex. et V8-design, der stammer fra en Buick fra 60´erne.
Jeg er slet ikke tdi-ekspert, men prøv at søge på "olie" i dette forum, og se hvad der bliver anbefalet.
Noget helt andet er - jeg ville absolut holde mig under max-stregen, du kan risikere at olien kommer forkerte steder hen.

/Bo.
Index
43268: sv: glemte at skrive.. (23-02-2007 08:48:51) (svar på 43160)
Martin Rehr #6821, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.80.192.158)
Bliver Duckhams udfaset ???

Ag og Ve, jeg kender også et par Triumph kørere der bliver meget kede af dette.

Mvh.
Martin
Index
43345: sv: glemte at skrive.. (25-02-2007 00:12:28) (svar på 43160)
Kenn Sandau #7592, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 90.184.74.137)
Harley kører på 20w50 Mvh Kenn
Index
43690: sv: Olielampen (05-03-2007 12:28:35) (svar på 43154)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Tak til alle for rigtigt gode indlæg.

Olielampen blev skiftet og lidt olie blev tappet af.

Så kører vi igen og er på talefod igen.

Go' tur i trafikken.
Martin ;-)