tilbage

Land Rover Forum  

116052: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 17:29:56)
Søren Rasmussen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.176.186.1)
Hej LR gutter og gutinder

Jeg er HELT ny i det her og har aldrig så meget som KØRT i en Land Rover.... Men jeg har aldtid set charmen i disse gamle okser.

Jeg har kigget rundt og rundt efter en gammel Serie III LR, men kan det overhovedet lade sig gøre at finde en LR til 30-35.000,- og som stadig er så driftsikker at den kan køre mig på job sommer og vinter. Planen er selvfølgelig også at den skal kunne bruges som jagtvogn.

Håber på svar.

Hilsen Søren
116053: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 17:35:38) (svar på 116052)
Henrik Higgings Sanderhus #5343, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 94.145.225.113)
Hej Søren.

Det kommer jo HELT an på, hvor langt du mener at skulle køre hver dag.
Der er mange af os der kun har haft Land Rover i husstanden og har brugt dem som bil nr.1.
Jeg havde dog en noget nyere 90" tdi dengang.
Med indførelsen af V8,... bliver det kun som nr.2 indtil jeg får et arbejde tættere på hehe.

Higgings.
101" FC GS.
116054: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 17:49:48) (svar på 116053)
Søren Rasmussen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.176.186.1)
Jeg har ca. 20-30 km på job hver dag og det kunne være helt sjovt at prøve noget andet. Jeg har altid haft et godt øje til de lidt ældre vogne, 4x4 osv
116056: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 17:58:06) (svar på 116054)
Morten Dunch #8806, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.53.213.74)
Ja det kan snildt fungere.Vi kører kun Defender.
116057: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 18:02:55) (svar på 116056)
Søren Rasmussen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.176.186.1)
Hvad med modellen kontra prisen. Serie III til ca. 30-35.000,- og stadig i en stand der kan bruges
116058: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 18:04:34) (svar på 116053)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.61)
Hvis du kan forestille dig en grå Ferguson med førehus, med 60-70 km/t på motorvejen, tilsvarende komfort og varmeanlæg, så er du klar til en serie III på bladfjedre.
Du skal have tiden, lysten, penge, et godt helårsværksted og en meget forstående hustru og familie, for at holde en seriebil på gaden som brugsbil.

Så med 10-15 km på arbejde og en alternativ offentlig forbindelse kan det sagtens lade sig gøre.

En seriebil er et udpræget hobbykøretøj.

Men samtidigt sagt, så er der mange der har en seriebil som 1. bil og ikke andet end en cykel som alternativ.
Jeg har haft seriebil siden 1979 og er ikke træt af det.
Har dog de senere år ikke haft den som primær bil.

Hvis det SKAL være en seriebil så er 35.000,- kr for lidt hvis du ikke vil begynde med at renovere et stykke ad vejen, gi' hellere 50.000,- kr og få en der er helt fiks og klar, så skal du bare hygge dig med vedligeholdelse og den er noget mere af end på en almindelig bogergryde, der skal tjekkes olier og smøres mindst én gang hver måned.
Og de nyeste seriebiler er små 30 år gamle og de har været igennem 4-8 ejere med hver deres løsninger på teknikken og specielt ledningsnettet.

Personligt vil jeg give det råd at købe en 90/110 så ny som penge kassen kan række til, køb en bil med 200/300tdi motor og ikke en 2,5td eller slet ikke en 2,5L uden turbo, med 68! heste.

Men der er mange meninger og holdninger og der kommer masser af dem her i tråden - heldigvis. :)

Du har mange flere spørgsmål kom endelig med dem ;)

Mvh
Kenneth Poulsen
116062: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 18:20:49) (svar på 116058)
SØren Rasmussen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.176.186.1)
Det er simpelthen super lige at få sådan en feed back. Det er lige hvad jeg har brug for - så jeg har noget at vælge ud fra.

Det med den forstående kone, det har jeg HELT sikkert. Hvad hun ikke har stået model til. Jeg har snart haft en del gamle motorcykler og amerikanerbiler igennem hjemmet.

116065: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 19:19:58) (svar på 116062)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 95.154.7.54)
En Serie- bil kan sagtens klare opgaven som nr. 2 i bilrækken hjem hos dig - det er kun et spørgsmål om vedligeholdelse. Fedt og olie er meget vigtige, men bruger du disse ingredienser flittig, vil du få megen glæde af f. eks. en Serie III , så i min optik er Verdens smukkeste bil overhovedet.

Kører du kun mellem 5000- 6000 km/år, ville jeg vælge en benziner med fem hovedlejer. En meget slidstærk motor, der kører ca 7 km/l.

Optionelt er er en 2,25 l diesel med HELE 62 hk, der kører ca 9 km/l.

Jeg anbefaler altid den lange model pga den bedre vejbeliggenhed og med små tricks kan den større venderadius mindskes.

Ninety og OneTen modellerne er lidt nyere og her igen: vælg OneTen. Jeg kører selv OneTen med en 2,5 l diesel på 68 hk uden turbo og intercooler. Den er sammen med 300 tdi den bedste maskine, Land-Rover har bygget.

Med 68 hk vinder du ikke Rally Monte Carlo, men du kommer frem og tilbage til arbejde og kan tøffe gemytlig rundt på jagtture.

Min One Ten har nu kørt 350t km uden problemer og jeg har været i Sverige, Spanien, Frankrig, Italien, Schweiz, Holland, Belgien, Luxembourg og Tyskland uden at være generende for den øvrige trafik.

På motorveje kan den følge med lastbilerne.

Har du ikke tålmodighed til afslappet kørsel, vælger du blot en 300 tdi. Forbrusgmæssig ligger de på samme niveau.

Være lige opmærksom på 'misundelsesafgiften på over 5.000 DKK, hvis bilen er indregistreret efter 01 JUL 98 ( eller var det 1997?)

Siden oktober 1973 har jeg kørt LR og synes, at en Defender 110 eller en OneTen er det bedste valg.
116067: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 19:28:55) (svar på 116062)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.106.105.178)
Altså jeg er ikke helt enig med Kenneth. Jeg vil mene du kan være heldig få en ligeså hæderlig SIII for 35000 som en der koster 50.000,- den til 50 er nok bare lidt pænere eller lidt mere speciel, måske veteran. Men en sund (så sund som en 30-40 årig bil nu er) serie III 88" (kort model) på gule plader burde kunne findes for 35.000,- Men som Kenneth er inde på, de kræver en del vedligehold og komforten er stort set ikke eksisterende. Og uanset hvor pæn den er, når du køber den, så vil den kræve vedligehold hvis du bruger den hver dag. Det gælder jo for alle gamle biler. Prøv at køb en Volvo 245 fra 1980 og se hvor langt den kommer uden vedligehold. Så er der det ved det at der er meget forskel på de serie-biler der udbydes til salg. Du kan være heldig eller uheldig, præcis som ved alle brugte biler. Så med lidt held kan du godt finde en SIII der med lidt ugentlig opmærksomhed kan fungere som "daily driver" du skal bare ikke forvente komfort og køreegenskaber som i en mere moderne bil. Til gengæld er en seriebil indbegrebet af Land Rover sjælen. Og så vil jeg da lige tilføje at en nogenlunde velholdt serie III er et mindst lige så godt købt som en træt 90/110 Defender i samme prisklasse. Men forudsætningen for at gøre et godt køb er at gå ind i projektet med vidåbne øjne og være kritisk over for de biler man finder.

Har i al beskedenhed lavet denne side:
http://www.lysebjerg.dk/page9.html

Mvh Niels
116069: sv: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 19:55:44) (svar på 116067)
Michael Kruse Jepsen #5081, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 77.213.219.234)
Hvis du er heldig og har tid til at vente, kan du falde over en fin serie III til under kr. 35.000,- Jeg har været så heldig - købte min ex. milli 109" diesel fra 1982 for kr. 15.000,- med kun 38.000 km på klokken. Det eneste jeg gjorde var, at skifte dæk (købte nogle brugte michelin ZXL), udstødning, lygteglas til blinklys og positionslys og så skiftede jeg olie på motor og gearkasser, swirvelhouses og nyt fedt i kardanerne - ialt udgift for kr. 5.000,-. herefter kørte jeg til syn = nul bemærkninger.
Den har i de tre år jeg har haft den, været mit eneste køretøj, og jeg har kørt 55.000 km i den med intet andet end alm. vedligehold - primært skift af smøremidler.

Held og lykke med din søgen efter verdens skønneste og mest charmerende bil - bare min ydmyge mening...

Blink og vink

Michael (som nu kører i sin 4 serie karet - 1 serie IIa og 3 serie III)

116072: sv: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 21:04:47) (svar på 116067)
Søren Rasmussen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.176.186.1)
Hej Niels

Jeg har jo selvfølgelig gennemlæst din "vejledning" og jeg må sige, den sparker ... for sådan en rookie som mig. Jeg sad sammen med min kammerat, som er mekker og læste den fra ende til anden - samt alt muligt andet vi kunne finde på nettet.

Vi kiggede selvfølgelig også efter bilerne rundt om på nettet - bl.a. herinde, men er det bare mig, eller er det lidt tyndt med serie biler der er til salg ?

... Og forresten en kæmpe ros til jer alle for de hurtige og præcise svar
116074: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 21:34:32) (svar på 116072)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.106.105.178)
Hej Søren.

Tak for kritiken :) og nej der er som sagt aldrig ret mange til salg af gangen. Som Michael også er inde på, så kræver det lige lidt tålmodighed.

Og så er det også rigtigt at man kan være heldig at falde over en militær seriebil evt en lightweight der har kørt få tusind kilometer, siden henstillet i depot for så at blive solgt for en slik på en militær auktion. Har lige haft besøg af den sidste lightweight der blev solgt på militær auktion for nogle år siden. Den havde gået små 10.000 km og stod som ny. Den havde kostet omtrent det halve inkl afgift af hvad du er parat til at give. Ejeren var så også mekanikker, så selvfølgelig blev den passet. Hvilket jeg tror gør sig gældende for de fleste af dem der kan sige at de ikke har problemer med deres seriebil. De har været heldige eller dygtige eller begge dele til at erhverve sig en rigtig fin seriebil, og så passer de på den med en entusiasts nidkærhed, så der ikke når at opstå problemer.

Regn med at der vil være problemet, til gengæld kan alle problemer, modsat moderne plasticbilers, løses, om ikke andet så ved venners hjælp. Du har allerede en mekanikker som ven. Det er en god start. Og så er en seriebil altså sjovere end en GolfII, som dog også har sine begejstrede tilhængere der elsker den for det den er.

Knæk og bræk med at finde den rigtige Land Rover!

Mvh Niels
116070: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (30-10-2011 20:47:02) (svar på 116052)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 188.176.168.16)
Jeg har en Lightweight som nr 1 bil. En 101 Forward Control Field Ambulance som nr 2 bil og en VW Touran som nummer sjok!!
Ingen problemer her!! Kun med Touranen :)
116087: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 04:07:33) (svar på 116070)
Per Lundsager #2075, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.12.30)
Jeg kan støtte Kenneth Poulsen i hans anbefaling af 90/110 med 200/300 Tdi-motor. Vi kørte i over 10 år i 110 busser som eneste bil, først en 2.5 NA (klart for slatten undtaget i terrænet) derefter en 2,5 Turbo Diesel (bedre end sit rygte) og til sidst en 200 Tdi, som jeg endda brugt til at pendle mellem Møn og Roskilde. Den er efter min mening noget nær verdens bedste familiebil og kan varmt anbefales, især hvis man installerer et extra varmeapparat til bagkupeen, som er meget stor og stenkold om vinteren. Men bilen er herlig og kan alt, går ikke af vejen for noget som helst. Den ville jeg gå for hvis jeg var dig. Held med det.
116092: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 08:47:07) (svar på 116087)
Jens Eggertsen #8005, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 131.165.115.1)
Altså jeg brugte min LW i ca 2 år som primær bil, jeg kom langt omkring og ja den var ikke ret lun i de vintre når jeg besøgte mine forøældre på fyn.
den gik de 90 til 95 km´t og ca 10 km´l, jeg var også i norge og om sommeren i Normandiet, selv sverige har været besøgt.
Jeg var så dum at lægge en 200 tdi i den selvom jeg havde en perfekt 2,5 l n/a i bilen hvilken jeg mener er den perfekte motor til en LW.
hvis du meget gerne vil køre 95% landevej så kan man sagtens skifte differne ud med et par fra en range rover det giver en noget mere blød motor gang, qua den noget højere gearing.
Jeg har faktisk een til salg så send mig en mail så får du nogle billeder.
MVH Jens E der kører tiguan i denne uge.
116104: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 14:46:47) (svar på 116052)
Ole Deleuran #7984, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.57.4.74)
Hej Søren,

Velkommen til, inden du køber en Seriebil el. Defender, så læs
Stenfan Wandel´s "Seriebil - tjek inden køb" som download nede
i højre hjørne på klubbens forside / hvis ikke du allerede har
læst den. Mange af de ting som Stefan beskriver kan også over-
føres på Defender modeller.

En Serie III kan sagtens holde til at blive brugt som nr. 2 bil,
men som flere af min klubkammerater skriver, skal du være beredt
på en del vedligehold såfremt den skal køre dagligt.
Men som Paul også næsten skriver, med lidt olie og smørelse, så er
de uopslidelige (næsten), og et udsædvanligt smukt engelsk automobil.

og til min ærede klublammerat Kenneth, så er min 88" SIII udstyret
med "DeLuxe" sæder fra ny af, så den kører altså en anelse bedre
end en grå Ferguson :-)

Hilsen
Ole
SIII, 88" årg. 74
116105: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 14:49:27) (svar på 116052)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.75.48)
Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har snart haft min 88" i to år nu.
Til at begynde med kørte jeg op mod 2000Km om ugen i den. Det bliver jo til nogen timer når den kun går 80Km/t, men det er smil hele vejen. I dag bruger jeg den stadig hver dag, men det bliver ofte ikke til mere end 50km pr. dag.

De yngste SIII'ere er jo ved at runde veteran-status efterhånden. Så rust i rammen og råd i ledningsnettet er ved at være standart for dem. Men det kan lade sig gøre at finde en der er ok.

I den tid jeg har haft min, har der været en(1) dag hvor jeg måtte finde alternativ transport. Og kun fordi batteriet var faldet sammen - altså mangl på vedligehold.

Køre du ordentligt og holder din bil ved lige, så er den meget pålidelig.
Der er intet på en SIII, der ikke er vitalt for at komme frem. Så hvis man begynder at få mistanke om at noget er ved at give efter og skal skiftes snart. Så er det med at få skaffet reservedelen, så man enten kan udskifte forebyggende, eller have delen på lager til den er nødvendig...
Det er i øvrigt en anden positiv ting ved Land Rover. Til at begynde med spurgte jeg altid om hvad div. dele kostede til den hos forhandleren. Nu bestiller jeg bare, der er ingen af de almindelige sliddele, der vælter noget budget. Der er enkelte dele der er monster dyre, men de fleste motordele osv. koster under 30% af hvad de f.eks. koster til en japser.

Jeg har ikke kørt så meget off road med den, men har dog været i militærets øvelsesområde. Og det er der bilen virkelig stråler! Jeg vil påstå at der ikke findes nogen andre moderne offroadere, der overgår den uden at de er ombyggede på en eller anden måde, hvis man tager biler med samme akselafstand.
Med gode dæk kommer man frem overalt med omtanke og køreteknik, den lille motor til trods.

På vejen kommer den alm. biler til kort. Den er langsom, larmende og uøkonomisk (11km/l), undtagen når vejen bliver til terræn, i sneen når alle andre står og skovler indkørsel - så kører man bare. Når alle de andre holder i driverne - så køre man osse bare.
Der er sådan set kun en ulempe ved den om vinteren og det er at den er så dårligt isoleret. Varmeapparatet fejler ikke noget i en Land Rover, men da der er under 1mm aluminium ud til verden, fiser varmen ud lige så hurtigt som den kommer ind. Det kan løses med isolering.

Det er en dybt "politisk ukorrekt" bil, uden filter mellem dig og verden. Jeg har altid haft et par biler jeg gerne ville eje. Land Roveren er en af dem - un dig selv at eje en land Rover bare en gang i dit liv. En SIII holder prisen også hvis du laver større rep. på den, vil det afspejles i salgsprisen, så der er intet tabt hvis du ikke bliver ramt af engelsk syge.

Jeg beholder min, og når jeg ikke kan mere, så skal min datter arve den :-)

Hilsen
Jens
116108: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 15:42:16) (svar på 116105)
Jens Eggertsen #8005, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 131.165.115.1)
JENS altså jeg blev helt rørstrømsk, og du har ret den holder ens tid i denne verden.
Ærgeligt min skal sælges, men jeg er snart ovenpå og så er der een til mig, som til vort kommende medlem.
Et eller andet sted så er det en holdning at køre i en S3, man skal ville det oh så kommer de store oplevelser.
MHT vedligeholdelse er der noget så skal man lave det og det skal være godt det der laves ingen svinkeærinder dér.
og selv i en snestorm eller i en sommernat hvor temperaturen er oppe på de 20 grader, så er der sku en speciel charme ved at køre.
Jeg havde for en tre år siden en hammer fed oplevelse, en aften hvor min liv var så pisse trist, så tog jeg bissen den gamle LW og pakkede den med lidt div og kaffe ( naturligvis) tankede og kørte hele vejen over til vesterhavet, jeg nød turen med ca 85 km´t og næsten ikke en sjæl på vejene, imedens så fik jeg en masse på plads i hovedet og da jeg så nåede frem derude ved havet ja så lavede jeg noget kaffe krøb i posen og fik en del timer på øjet som jeg ikke havde fået i flere år, se det var en lise for sjælen.
bare een af grundene til at eje en S3
MVH Jens E
116125: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 20:15:12) (svar på 116052)
Kristian Jensen #2775, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.162.251.192)
Hej Søren !!
Selvfølgelig kan det lade sig gøre !!!!!! punktum slut.....
Det eneste det kræver er at du er villig :
Til at tage den tid det tager
Ofre den tid det kræver
Lave det der evt. brister (men husk at landroveren næsten altid kommer hjem igen)
Nyde den opmærksomhed der følger med


Du skulle have været på markedet for ½år siden - jeg solgte min 2A´er med alt i reservedele og tilbehør - til en anden nybegynder....Han ringer forøvrigt en gang imellem for at fortælle hvor lykkelig han er !!
Så rådet herfra er altså - - - bare klø på - find den model du allerhelst kunne tænke dig - tag et par porøveture og beslut dig...
Med rover hilsen
Kristian
116128: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (31-10-2011 21:11:06) (svar på 116125)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.208)
Her er lidt selvpine:

http://www.landrovercentre.com/
116137: sv: sv: sv: Land Rover som nr. 2 bil ? Kan det lade sig gøre ? (01-11-2011 06:58:49) (svar på 116128)
Nikolaj Jørgensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.254.148.115)
Bare klø på!!
I min verden er det KUN serie bilerne der er en rigtig Land Rover.. ;-)
Jeg bruger min hverdag til og fra job plus det løse, og den er super stabil.

Er i øvrigt til salg, da jeg har brug for pladsen i en 109'er ;-)

Mvh. Nikolaj
atlasdk@hotmail.com